Information om Amager Atletik ClubOm klubbenAmager Atletik Club er stiftet i 1993 som en sammenlægning af tre atletikklubber på Amager; AIF, KTA og SAS atletik og motion.
Klubben er hjemmehørende på Tårnby stadion, som er beliggende på Gemmas Alle i Tårnby kommune. Et station der fremstår som et flot og funktionelt stadion, med alle de faciliteter der hører til atletikudfoldelse.
Klubben har i dag ca. 285 medlemmer, som efter at vi de senere år har satset kraftigt på ungdommen, der kommet ned på en meget lav gennemsnitsalder.
SeniorafdelingenKlubbens damehold i Danmarksturneringen befinder sig i den bedste række - Elitedivisionen, medens herrerne ligger 1. division øst. Vi deltager derudover i en lang række af løb og stævner rundt omkring i landet, åbne stævner som mesterskaber.
De lidt ældre deltagere i diverse veteranholdkampe og veteranstævner. Vi har gode og engagerede trænere tilknyttet de forskellige grupperinger, som findes inden for sprint, spring, kast og lange løb. De primære træningsdage er tirsdag, torsdag og lørdag, se under Træning.
UngdomsafdelingenKlubbens ungdomsafdeling er i en stadig god udvikling med over 120 meget aktive medlemmer i alderen 8-20 år. Vi har tilknyttet en fast stab på 9-10 gode ungdomstrænere, som tager sig af træningen året rundt, og tager med ud til en masse stævner og mesterskaber, primært i Københavnsområdet, men også Jylland, Fyn og Sverige besøges. Træningen foregår i sommerhalvåret på Tårnby station primært tirsdage, torsdage og lørdage. Om vinteren trænes der de samme dage i gymnastiksale, Malmø og på Tårnby station. Tidspunktet afhænger af ens alder, se under Træning.
MiniatletikSom nok den første klub i Danmark introducerede Amager Atletik Club 'miniatletik' for de 4-7 årige poder for en del år siden. Det har være en kæmpe succes, så der er omkring 50 minier til træning en gang om ugen på station om sommeren og i gymnastiksal om vinteren. Træningen foregår både sommer og vinter om tirsdagen, se under Træning.
MotionsafdelingenKlubbens motionsafdeling har p.t. ikke organiseret fællestræning, da grupperne blev for små og der efterlyses en træner. Derfor træner de motionister der har mod og lyst sammen med klubbens øvrige mellem- og langdistanceløbere. Niveauet er så de fleste kan være med. Træning tirsdag, torsdag samt en lang tur eller på stadion om lørdagen.
Klubben arrangerer hvert år en række motionsløb:
Christianshavnermilen på volden en gang om måneden fra april til oktober.
Nykreditløbet ved Tårnby station i maj.
!Solid-Ørestadsløbet ved Fields ud for Ørestad metrostation i juni.
Børnemilen i august. Tårnbyløbet i oktober. Aktiv Træning Bakke Challenge i november.
Se under Motionsløb.
Øvrige aktiviteterUd over træning og stævnedeltagelse, som selvfølgelig har stor prioritet, har vi en del sociale tiltag med hytteture, træningslejre, klubfester, bowlingaftener og grillaftener bare for at nævne nogle. Disse arrangementer bliver meddelt her på hjemmesiden samt i klubbladet 'Amager Atletik', som udkommer otte gange om året.
|